ReFeel logo
VELKOMMEN

Velkommen
til ReFEEL

Kropsterapi i Roskilde

Mit navn er Mette, og hos ReFEEL tilbyder jeg både kropsterapi til dig, der har akut brug for hjælp, eller til dig, der ønsker at skabe vedvarende forandringer. 


Føles stress efterhånden som et livsvilkår for dig? Oplever du angst og tankemylder? Eller lever du med tilbagevendende hovedpine, rygsmerter, ondt i nakken? Der kan være mange årsager til at opsøge kropsterapi. 


Med afsæt i, hvordan krop og psyke danser i takt, hjælper jeg dig med at finde vej til din krops ressourcer, og gøre dig i stand til lettere at navigere i de omstændigheder, livet byder dig. 


Min klinik ligger i naturskønne Gevninge, lidt uden for Roskilde. Når du kører op ad grusvejen er der fuglefløjt, udsigt til marker og mulighed for at møde både hjorte og fasaner.


Ud over min faste base på landet forventer jeg jævnligt at kunne tilbyde behandlinger på Vesterbro i København og derudover er jeg åben for firmaaftaler på Sjælland. 

Eller kontakt mig for at høre nærmere om muligheden for en firmaaftale.

DEN RETTE TERAPEUT

Jeg ved, at det for de fleste er en stor beslutning at begynde i terapi - og at det kan være en svær jagt at finde den rette terapeut, som matcher dig og din situation.


Mit ønske med denne side er at vise dig, hvad kropsterapi kan bruges til, og hvorfor det har relevans i mange forskellige sammenhænge. Og selvfølgelig hvad jeg kan tilbyde i den forbindelse.


Men jeg tror også på, at vi mennesker vælger mennesker frem for ydelser. Særligt når det kommer til noget så personligt som kropsterapi. Derfor har jeg også prioriteret at skrive om min baggrund, min vision, min tilgang og om, hvad der optager mig for at give dig en fornemmelse af mig som menneske og som behandler.


Ønsker du at læse mere om, hvad kropsterapi er, og hvad det kan bruges til, så gør du det her.  

Kropsterapeut Mette Terkelsen der behandler ved briksen

Læs om Idas oplevelse med at få behandlinger: 


"Det var varmt og trygt at komme hos Mette fra første møde. Jeg følte mig mødt, hørt - og grebet - i en tid hvor sind og krop ikke var i balance. Jeg har fået værktøjer til bedre at kunne mærke og lytte til min krop, og reagere på de ting den fortæller mig. Yderligere har jeg fået en forståelse for hvordan uforløste følelser kan sætte sig i kroppen som smerter, men også hvordan jeg kan arbejde med dem og give slip på dem igen ❤️"