
KONCEPT
Kan parterapi reelt være uden ord? Svaret er både ja og nej. Vi udveksler naturligvis ord undervejs, men det bærende og terapeutiske element er jeres kroppe og den fysiske samt følelsesmæssige kontakt, der udfolder sig imellem jer.
Jeg er stor fortaler for samtaleterapi. At forstå de ubevidste strategier, man bringer ind i parforholdet og hvordan de skaber grobund for ens fælles dynamikker, er essentielt for at have en sund relation. Nogle gange er det bare ikke en mulighed at vælge klassisk parterapi. Det kunne fx være fordi:
Din partner vil ikke med - måske fordi det er svært at sætte ord på følelser.
I mine par-sessioner lærer jeg jer, hvordan I ved hjælp af kropslige øvelser og berøring kan genfinde forbindelsen imellem jer, kommunikere tydeligere, men mere nænsomt, og samtidigt vække jeres lyst og nysgerrighed. Alt sammen uden en masse ord.
Mit koncept tager udgangspunkt i kropsterapi, polyvagal teori og i forståelsen af, hvordan din krop reagerer i mødet med din partner og din omverden. Jeg har desuden hentet inspiration fra yoga, tantriske praksisser, parterapi og sexologi.
Ved at tage kroppen med i processen kan vi udnytte viden om hjernen, nervesystemets ressourcer og hormonet oxytocin, der er særligt kendt for sin tilknytningseffekt. Når I føler jer trygge og forbundne, skærper I jeres evne til at udtrykke jer og til at lytte. På den måde får I nye muligheder og strategier - også til de svære dage.

... for, at I kan være nærværende
og mærke hinanden på nye måder.
Jeg guider jer roligt gennem øvelserne og tilpasser indholdet til jeres dagsform, energi og grænser.
I er fuldt påklædte under sessionen, berøringer foregår kun mellem jer og aldrig i intime zoner.
Alle kan deltage - det kræver ikke
særlige forudsætninger.
