Kropsterapi rummer et enormt potentiale, fordi vi ser på det hele menneske. På hvordan din krop og dit sind spiller sammen og på din færden i verden. Jeg kigger ikke på isolerede symptomer, men på konteksten de træder frem i. Derfor kan kropsterapi også være hjælpsom i mange forskellige sammenhænge - enten som den primære terapeutiske indsats eller som led i en samlet proces.
Nogle klienter kommer, fordi de oplever symptomer, der er til gene for deres helbred og/eller trivsel. Andre kommer med et ønske om forandring på et eller flere parametre i deres liv. Fælles er det dog, at de ofte føler sig overvældede, fastlåste og måske endda rådvilde, når de kommer første gang. Mange fortæller, at de har været igennem opslidende undersøgelser, udredningsforløb, eller andre former for behandling og terapi, inden de vender blikket mod komplementære behandlingsformer såsom kropsterapi.
Nedenfor har jeg listet en række eksempler, der kunne være årsager til at opsøge kropsterapi - og som jeg selv har mødt i min klinik. Måske du kan genkende et eller flere af punkterne.
Skabe vedvarende forandringer.
Eller læs om hvad kropsterapi er her.
HVEM VÆLGER KROPSTERAPI HOS REFEEL?
✔️ Min yngste klient er 14 år, og min ældste er 75 år.
✔️ De fleste af mine klienter er kvinder, men jeg behandler i stigende grad flere mænd.
✔️ Mange af mine klienter har oplevet stress eller belastningsreaktioner.
✔️ En stor del af mine klienter er eller har været sygemeldt fra deres arbejde.
✔️ Jeg oplever en stigende tilgang af klienter med diagnoser som ADHD, autisme og angst.
✔️ Flere af mine klienter har børn, der oplever alvorlig skolevægring og mistrivsel.
✔️ Jeg er fast udkørende til en klient, som har en hjerneskade.
✔️ Mange af mine klienter har en kompleks traumehistorie (i dag kaldet K-PTSD eller C-PTSD)
✔️ Jeg har behandlet voldsramte kvinder på et krisecenter.
✔️ Mine klienter kommer typisk med 2-3 ugers interval – i starten dog oftere.
✔️ Størstedelen af mine klienter kommer fra byer på Midtsjælland fx Roskilde, Lejre og Hvalsø.
✔️ Jeg tilbyder par-sessioner som blandt andet kan være et alternativ til klassisk parterapi.
