Mit navn er Mette Nordquist Terkelsen, jeg er 42 år og opvokset i Helsingør. I dag bor jeg på landet i udkanten af Roskilde med min labrador Molly - og derudover deler jeg livets landevej med min kæreste Casper.
Når jeg ikke står ved briksen, arbejder jeg som personlig hjælper hos en familie, der er ramt af ALS. Men jeg er også jævnligt at finde i skoven på Sonnerupgaard Gods, hvor jeg er instruktør hos TEAK Teambuilding og Outdoor Action. Et dejligt alsidigt arbejdsliv lige efter mit temperament.
Jeg har altid gået mine egne veje, og de har altid været lidt snoede. Med en aktiv popcornhjerne har jeg været drevet af min nysgerrighed og af en sult efter at opleve og forstå den verden jeg har bevæget mig igennem. Først som voksen har jeg indset, hvor sanseligt og sensitivt et gemyt jeg også rummer.
Min opvækst er foregået i byen, men i dag kan jeg ikke forestille mig et liv, hvor naturen ikke er omdrejningspunktet. Jeg nyder den ro, selvforglemmelse og inspiration jeg oplever, når jeg er omgivet af et levende landskab. I særdeleshed drages jeg altid mod havet, hvor jeg finder både styrke og frihed – og jeg elsker at bade året rundt.

I mine teenageår startede en kronisk rejsefeber, som betød at jeg gennem 20 år har gjort en helhjertet indsats for at slide mit pas op. Jeg har besøgt over 40 lande fordelt på 6 forskellige kontinenter.
En stor del af disse oplevelser har været fra søsiden, da jeg for år tilbage blev så fascineret af langturssejlads, at jeg endte med at sejle det halve af jorden rundt på egen katamaran sammen med en masse forskellige gaster. Turen endte i Fransk Polynesien, hvor jeg sammenlagt har boet, sejlet og dykket i omtrent et år. Det er uden sammenligning det vildeste, sjoveste, hårdeste og mest lærerige, jeg nogensinde har kastet mig over.
Arbejdsmæssigt har jeg brugt det meste af min tid inden for administration og events i forskellige brancher - blandt andet på mediebureau og i et dronefirma. Men efter at have været til lands, til vand og i luften, er jeg nu mest optaget af bare at være... i kroppen.
I 2021 ramte jeg nemlig muren. Mange år med et indre kompas, der drev mig over stok og sten i jagten på ting, jeg i virkeligheden ikke forstod dybden af behovet for. Og efter en årrække der var præget af mange livsomvæltninger, sagde min krop stop.
Jeg var fysisk, emotionelt og mentalt udmattet. Der var "overtræk" på alle indre ressourcer. Faktisk havde min krop i årevis gjort ondt. Jeg led af kronisk hovedpine og nakkesmerter, men havde normaliseret at tvinge min krop til at følge mit hoved - uden hensyn til dens behov. Jeg sagde ja til for meget og nej til for lidt.
Min sygemelding og pause fra alt sendte mig ud på en længere eksistentiel ørkenvandring, men den blev også et afgørende vendepunkt. For den gav anledning til et stykke indre detektivarbejde, som kickstartede en transformerende proces. Det stod nemlig pludselig klart for mig, at vejen tilbage var gennem kroppen.
Det blev til et terapiforløb, en uddannelse, et karriereskift, og en ny måde at være i livet på - som jeg stadig øver mig på hver dag.

Er du nysgerrig på om kropsterapi er noget for dig?