Min drøm med ReFeel er at skabe en ramme, der kan agere åndehul for dig, som trænger til en pause, samt et afsæt for dig, der ønsker forandring.
Forbindelse og formidling er nøgleord, der går igen.
Jeg ønsker at samle og forbinde erfaringer fra et levet liv med fagligheden fra min branche og de emner, der optager mig. Alt sammen for at kunne tilbyde mine klienter de bedste betingelser for, at de kan forbinde sig.
Viden giver os muligheder for at handle. Mit mål er derfor, at formidling skal være i højsædet hos ReFeel. Med grundlæggende viden særligt om nervesystemet bliver du klædt på til at forstå, hvad din krop kommunikerer til dig.
Endeligt er jeg optaget af at forbinde det etablerede sundhedssystem og den alternative verden, så vi kan dyrke deres styrker i stedet for at udpege deres forskelle. På den måde kan vi stå på et fundament af videnskab med et åbent sind, og dermed får man det bedste fra begge verdener.
På den lange bane drømmer jeg om, at ReFeel kan favne forskellige typer af behandlinger, aktiviteter og workshops. Jeg ønsker at trække på erfaring og viden fra forskellige fagområder samt bruge naturen som en grundkulisse i det jeg laver. Alt sammen med ankerpunkt i kroppen.
I Polynesien er fuglen et symbol på frihed og på "safe return". Havternen flyver vidt omkring, men kan altid finde hjem igen, og man siger, at rejsende før i tiden brugte dem til at navigere efter, så også de altid kunne finde hjem.
Det er det samme, vi gør i kropsterapi. Vi skaber frihed - i kroppen og i det indre landskab. Det kan være en lang rejse, men jeg leder vejen, så du kommer sikkert hjem.
Jeg har fugle tatoveret på min arm efter at have sejlet et år rundt i Stillehavets polynesiske øhav - og nu har en af dem fundet vej til mit logo.
Hvordan er min tilgang til kropsterapi?